mandag den 10. marts 2014

Endelig forår :o)


Det har vi ventet på med længsel - ikke kun pga det gode vejr, men fordi vi SÅ gerne vil have en græsplæne!! Det er ved at være en anelse træls med alt det sand/jord i huset. Vi har forsøgt at vænne dullerne af med at være ude, men det gik rigtig rigtig dårligt ;o) Et er at der hver dag er MINDST en million møg beskidte dulle-dabber (overdrivelse fremmer vel forståelsen) men den gamle Blondine mener at hun skal agere grill kylling, hver gang hun kommer ud! Hun triller i hvert fald lystigt rundt i jorden - også når det skønne sorte muld er omdannet til mudder!

Men før vi kan få græs, skal der liiiiige laves et par småting. Der er blevet lavet rigtig meget de sidste uger. Der er blevet kørt bjerge af jord ud over det meste af grunden, der er blevet lagt fliser og fældet træer - og kære brormand, NEJ pæretræet skal stadig ikke fældes ;o)
Der er blevet gravet gamle rødder op, kørt mere jord, der er blevet flyttet sand og og og... Vi har snart arme som orangutanger.

I dag har vi igen leget med jord - men snart er det slut. I formiddag hentede Morten en fræser og så gik han ellers i gang :o) Jeg fik det meget vigtige job som "opsamler", mens Morten fik sved på panden, mens han kæmpede med fræseren.
 Det er utroligt så meget skrammel der forefindes i jorden - jeg synes vi havde samlet rigtig meget op inden vi gik i gang i dag, men det lykkes mig alligevel at få fyldt 2 trillebører med sten, brokker, rødder og andet sjovt.
Efter en hel del "fræsen", fik Morten jævnet hele stykket - nå ja, perfekt er det ikke, men det ser absolut godt ud :o)

 Det bliver så dejligt når det hele er grønt igen - vi glæder os og jeg er sikker på at dullerne også glæder sig - måske....

Smider selvfølgelig også lidt billeder op af de sidste ugers arbejde - måske jeg også får dem op i den rigtige rækkefølge ;o)



Birketræet måtte desværre lade livet, så solcellerne kan få det liv de behøver. I stedet er der nu plantet et mandeltræ på pletten 

Der er blevet gravet sand af

og flyttet tonsvis af jord rundt. Jeg måtte opgive at køre trillebøren med det tunge jord - her trådte brormand heldigvis til - tak for det! 

Herunder en lille serie af belægningsarbejdet ned til den lille terrasse.






Og der er også blevet lavet det sidste af gangstien bag huset.


Der mangler dog stadig et par "slutninger",  men de bliver ikke lavet, før der er sået græs - der skal nemlig laves et par højbede og et trappetrin langs terrassen og jeg er også ret sikker på, at nedløbet fra tagrenden skal fikset en lille smule - Morten mener godt nok at jeg bare kan male det, men her er jeg ikke helt enig ;o)

Til slut får I lige et par billeder af dullerne - selvom de er nogle grissebasser, så er de altså dejlige og giver os mange smil i løbet af en dag :o)