søndag den 20. oktober 2013

Eurodanhuse og prik prik prik

Ja så er den gal igen!! I sidste uge fandt morten en brønd ude i indkørslen - det viser sig at det er en sandfangsbrønd med vandlås OG at sokkel/kloakfolket fra Simon Philbert har koblet vores kloakker til den, i stedet for at koble det på røret ude ved vejen. :o( Ikke nok med at det er  ved at være rigtig træls med alle de fejl der er lavet, så kan vi heller ikke blive færdig med vores flisebelægning. Der er jo stadig dræn røret langs huset der skal ændres (det løber op over afløbet fra tagnedløbet, i stedet for under) Hurra hurra eller deromkring!
I ugens løb er der blevet moslet jord ud i baghaven - vores ukrudtsbjerg er forsvundet :o) ENDELIG kan jeg fornemme hvordan det kommer til at se ud med græs igen... og nøj hvor jeg glæder mig til næste sommer! Jeg har brugt nogle dage til at rive og fjerne alverdens ting fra jorden, så nu mangler vi bare en fræser, græsfrø og et forår :o)

NÅMEN... i går gik vi så igang med indkørslen, selvom vi vidste at den ikke kunne blive lavet helt færdig

. Min kære lillebror var så rar at bruge en fridag sammen med os - og han knoklede faktisk ;o)

Vi takker og er SUPER glade - især for den trappe Brormand liiiige lavede (vi fortæller aldrig at han brugte en 4-5 forsøg på at få den til at ligge ordentlig ;o))
 sådan så der ud kl 9 i går morges.
 bemærk fodstillingerne.....Brormand fik læst og påskrevet - INGEN snuder i sandet!!! ;o)
 Det bliver bare så fint!
 totalt overskudsagtig...og en tøsedreng er han jo ;o)
 tungen holdes lige i munden :oD
 Der er ikke et øje tørt og Anton er vist stolt af farmand!
Endelig er vi (næsten) færdige...og så bliver den fiiine indkørsel svinet til - tsk tsk tsk ;o)

mandag den 7. oktober 2013

ak ja - hurtig er jeg ikke

Som tiden dog går her i huset! Jeg har flere gange fået små hentydninger om nyt indlæg herinde - det er bare som om tiden flyver, samtidig med at det vi (især Morten) får lavet, er småting. Og faktisk er det jo noget pjat når jeg skriver småting, for det er rent faktisk et stort arbejde der bliver lavet, det går bare ikke så stærkt nu om dage, som det gjorde under selve byggeriet. Der skete der jo mange mange ting fra dag til dag og vi kunne tydeligt se forskellen. Men nu er vi jo alene om jobbet her - og da vi begge har jobs der skal passes, så bliver det "bare" til nogle få timer i løbet af ugen. Men er det ikke noget med et ordsprog der siger: lidt men godt? ;o)

Jeg kan jo se på datoen for sidste indlæg, at der rent faktisk er gået en hel måned siden jeg sidst skrev lidt - undskyld!! I den måned er der jo faktisk sket en del!

Sidste indlæg sluttede med lidt øffen over en sprængt rude - den historie endte godt for vores vedkommende. Eurodanhuse påtog sig den regning, da de mente at der rent faktisk godt kunne være forekommet et slag eller andet under isætningen af døren. Dejligt!

Vores solceller er også færdigmonteret - De arbejder hårdt og vi elsker dem - ikke udseendet, men arbejdskraften ;o)



Som den opmærksomme sikkert har opdaget, så mangler vi et panel!! Vi bestilte solcellerne i november sidste år, og da blev det til at vi skulle bruge 21 paneler - i dag kan vi så se, at 22 paneler ville have været godt! Vi skal have købt et ekstra panel, som så bare skal ligge og se pænt ud - der er gjort klar til at det kan blive monteret, så lige pludselig...


Vi har også fået monteret vores centralstøvsuger....Nøj som den kan arbejde! Og den får lov!! Vi har som bekendt 2 hunde - i daglig tale - Dullerne! De har fået en SYG mani, der involverer vild leg og rulning i sanddyngen udenfor - og de MÅ IKKE være i møblerne. Enten døjer vi med at der drysser sand ned fra loftet, eller også er der en enkelt "dulle" der glemmer at hun ikke må være i sofaen... 



Vi glæder os til at sandørkenen ikke eksisterer mere - og jeg kan garantere jer for, at den stakkels støvsuger må arbejde konstant! 

Morten har nu gjort et godt indhug i ørkenlandet - han har udvidet terrassen en hel del - ja jeg har altså også hjulpet - jeg har kørt fliser ind! 3 af gangen, så det har gået lidt langsomt, men sikkert ;o) 



Ude foran, er der blevet lavet en gangsti fra vejen og helt ind til garagen, så nu kan vi komme ind uden alt for meget sand :o) 




Næste skridt er parkeringsplads - der er bestilt fliser, Morten er næsten færdig med at grave ud, så der kan komme stabilgrus hjem.... så mon ikke vi får lavet lidt indenfor de næste dage...uger?? ;o)

Det må være nok for denne gang - og MÅSKE er jeg hurtigere til at få skrevet et indlæg næste gang - hvis jeg er for sløv, så hiv mig lige i øret ;o)