tirsdag den 21. maj 2013

en stor dag - blogindlæg nr. 50 og...

...Rejsegilde i vores lille slot :o)


Ja pinsen har været en "sjov" lille ting i år. Vi havde længe planlagt at der skulle være rejsegilde fredag, da det var den dag vi kunne samle nogle af dem der har været med til at vi kunne komme i gang med at få bygget vores lille slot. Der kom familie fra både Mortens og min side, et par naboer og venner der har knoklet "biip" ud af bukserne for os. - vi takker og bukker :o)

Vi var heldige med vejret - regn om formiddagen og tørvejr resten af dagen.


Fasters sveske ankom stolt og forpjusket sammen med farmand - og gæt hvem der ALDRIG kommer til at synes det er fedt, at folk kører motorcykel? - også selvom hun slet slet ikke er i tvivl om, at svesken ææælsker det ;o) 

Resten af pinsen har været ret stille for mit vedkommende. Der er blevet bekæmpet sygdom og det har fungeret nogenlunde - jeg er stadig ikke helt færdig med det projekt, men jobbet kalder nu alligevel i dag. 

Morten og Rasmus drog lørdag morgen til Aarhus - Classic Race var målet og gad vide om de var klar???


De var meget klar og de har hygget sig - med dertil hørende solskoldning! 

Mandag stod så i slottets tegn - Morten og Rasmus knoklede med at trække tomrør og diverse ledninger rundt og kl. 19.47 var de færdige! Heldigt, for Rasmus blev hentet kl. 20 - tak for hjælpen "møgunge" :o)) 






Ingen kommentarer:

Send en kommentar