fredag den 28. juni 2013

må man skrive sgu og fan...?

Vi er lige ved at rykke håret af i frustration! Og det hele er de maleres skyld. Ikke at de har været langsomme til deres job, tvært imod! De har KNOKLET - bare 3 dage for sent de begyndte på det! Her til aften mangler de stadig at male 2 gang og det betyder at vi ikke kan komme i gang med at sætte køkken/bryggers ind. Og for at det hele skal flaske sig, så skal de 2 rum stå færdige inden onsdag. Så med mindre de kære malere er aktive her i weekenden, så kan vi vist godt sige farvel til nøgleoverdragelse i uge 28 - og DET GIDER VI IKK ;o)

Men bortset fra det afrykkede hår, så har der godt nok været aktivitet på matriklen i dag! I morges ankom der en dør til garagen, lidt senere dukkede så Designa køkken op med en kæmpe lastbil med alt vores inventar! Og jeg kan garantere jer for at der kom inventar!! 30 paller der alle var fyldt til bristepunktet! Ja 90 % af køkkengulv og stuegulv er dækket af skabe og tilbehør! Inden Designafolkene var færdige med at læsse af, ankom XL byg med vores døre og nedløbsrør - han skulle have en masse returpaller og mursten med retur. Det resulterede i at Kuskgårdsvej var spærret af lastbiler i en halv time. Vi er med garanti ikke populære hos de folk der skulle forbi, men til gengæld var der jubel fra børnehavens unger :oD






I eftermiddags drog Morten og jeg afsted. Banken ville have nogle underskrifter og så skulle der "oses" klædeskabe og købes reservedele til køkkenarbejdet. Vi var omkring Designa, Bauhaus og IKEA for at snage - enige er vi ikke helt, men vi kan sikkert nærme os hinanden på et tidspunkt ;o)

Men vi har da indkøbt en del ting til vores lille slot - bla. fandt vi ENDELIG de 2 lamper der skal hænge over køkkenbordet - det har også kun taget en 7-8 indkøbsture plus en masse timer på nettet ;o)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar