Lidt efter kl 13 var jeg i banken og fik overført en bunke masse penge til Eurodanhuse/Nyhuse og i bytte fik vi de 3 magiske nøgler til vores slot.:o))
Før overdragelsen var der en yderst grundig gennemgang af det udvendige og indvendige. Der blev udfærdiget en liste med alle mangler - de fleste blev aktiveret med det samme, men Nyhuse har indtil 30/8 til at få alt udbedret. Normalt er der 1 måned, men da der er sommerferie godtog vi at de har frem til 30/8.
Under gennemgangen var der "jagt" på 2 indmurede stikdåser - det var altså ikke så sjovt og det kostede desværre en væg - den skal nu spartles og males om. æv æv.
Da gennemgangen og overdragelsen officielt var overstået, gik gassen af ballonerne! Vi gik simpelthen godt og grundigt kolde. Der blev slappet af og en enkelt morfar sneg sig ind hos både Morten og jeg - kan i øvrigt konstatere, at hundene var friske i det tidsrum - en af dem har tygget mine lækre hyggefutter ihjel!! - Det var ikke pænt gjort, men Waika vidste hvor de 2 efterladte knapper var!!!
Her til aften har jeg fået vasket alle skabe mm af i bryggerset, Morten har fået monteret køkkenbordpladen færdig, han har fastgjort det sidste skab i køkkenet - det kunne han ikke gøre før bordpladen kom og han kunne få dem alle lagt på. Han har faktisk også nået at kigge lidt på skufferne til de 2 højskabe...hov...og den manglende låge til mikroovnsskabet er da også blevet monteret :o)
Nu er det godnat, da en af os skal møde på job kl. alt alt for tidligt i morgen :o/
Ingen kommentarer:
Send en kommentar