torsdag den 5. september 2013

må solen skinne :o)

jo tak - det ser vi gerne! Og meget gerne må den skinne fra tidlig til sen de næste mange mange år ;o) Vi er ved at få monteret solcellerne! ENDELIG - dem har vi ventet på siden maj måned. Først skyldtes ventetiden at huset var forsinket, men så var det solcelleleverandøren der var forsinket - meget forsinket! Men for knap 2 uger siden landede cellerne her på matriklen og i dag er Brønderslev El begyndt monteringen. Herligt....så derfor ser vi meget gerne solskin fremover ;o)



Den 30/8 var datoen hvor vores mangelliste skulle have været afsluttet. Da vi nåede den dato var der så en hel del mangler der stadig skulle udføres. Morten har flere gange op til udløbsdatoen, forsøgt at få fat på byggelederen for vores projekt, men uden held, Derfor ringede jeg til Nyhuse i mandags, som så henviste mig til Eurodanhuses service afdeling. Tirsdag ringede Byggelederen tilbage og så skal jeg da lige love for at der skete noget! Der blev ringet fra både maler og tømrer, for at aftale tid. Onsdag kom maleren og lavede alt det han manglede og i morgen fredag, kommer tømreren og laver det han mangler. I går fik vi ENDELIG besøg af folkene for fibernet, så nu har vi  - efter en måned - endelig det bredbånd vi har bestilt! 

Der er i øvrigt også blevet leveret bagkantsliste til køkkenbordet og en ventilatordims der skulle skiftes. 

Morten har forresten også knoklet lidt - Min kære far har jo endelig fået lavet den minigraver, som han havde til at så bagerst i garagen! Den maskine har kostet farmand mange svedperler, men den blev færdig og er nu i brug :oD 
 den ældre maskine er her under reperation - igen ;o) Men ham den gamle siger, at det nu er Mortens ansvar at holde den kørende - det kæmper han så med! I dag var der en gevindstang der knækkede, såååå - MEN rent faktisk er det et held for mig! Nu kan han ikke påstå, at det er mig der giver ham grå hår - nu er det det lille orange bæst der kan få skylden ;o)

Denne lille rod har hevet denne store rod op, så knokle kan den da :o) 

I dag har vi også fået skiftet den sprængte rude i terrassedøren - manden var WEGA vinduer ville ikke tage den som reklamation, da han er overbevist om, at vi enten har haft noget meget varmt til at stå op af ruden - eller den har fået et slag! Nu ved jeg med sikkerhed, at vi ikke har haft en varm lampe til at stå op af døren og slag? tja!! vi har ikke ramt den med noget og jeg tvivler på at hundene har de evner i den højde. Hvad værre er, er at vi ikke har meldt noget til forsikringen, da vi var 100% sikre på, at det var en fejl i ruden.

Nu må det være nok for i dag...ellers ender det med jeg begynder at fortælle om job, rengøring og hundeluftetur ;o)  

Ingen kommentarer:

Send en kommentar