mandag den 18. februar 2013

så er der en lille opdatering herfra.

Der er stadig ikke nogen startdato fra Nyhuse. Vi har bare en melding der hedder ca. 1. marts (lidt svært når nu man er en liiille smule spændt ;o)) Eller er den forløbne uge gået stille og roligt - Vi har passet vores job og Morten har samlet kræfter til weekendens strabadser (pjat, han knokler konstant, jeg skulle bare forsøge at være sjov ;o) I lørdags gik Morten i gang med at grave den store granstub op - han havde heldigvis sin bedste ven, den store minigraver, til at hjælpe sig :o)

den lille rod - desværre syner den slet ikke så stor som den egentlig var - Der blev brugt en del kræfter på at læsse den af! 

Den sidste olietank blev også gravet op, så nu ligger der ikke flere "fremmedlegemer" i vores muld.



Søndag blev der fyldt sand i de udgravede kratre efter træ og olietank, desuden fik Morten flyttet kørepladerne ned over sandpuden, så vi kan få kørt sand ind til vores fremtidige terrasser. Han fik også sat fine gule "dutter" ud på grunden. De er ca. markeringer på hvordan det øverste af terrassen kommer til at se ud lige om snart (forhåbentligt)



Det ser ud til at den smukke stjernemagnolie overlever graveriet


Ingen kommentarer:

Send en kommentar