onsdag den 6. februar 2013

Så har Morten pause!

Ja forhåbentlig har han det :o) Nu er sandpuden fin fix og færdig. Geosyd kommer lige pludselig og tager prøver af sandpuden - og vi satser bestemt på at de godkender den! Der er blevet kørt 280 m3 sand på de sidste dage, der er blevet stampet og stampet igen, indimellem de sidste vognlæs - og i dag da Morten kom hjem fra arbejde, sluttede han værket af med at stampe det hele med en 600 kg dieselstamper, SÅ fint det er blevet :o)

Der var meget mørkt udenfor, da han var færdig, så billedet af det færdige resultat må lige vente. 

Far og mor kiggede også op til aften og da blev den gamle gamle olietank læsset på traileren, plus resterne af jernet fra centralvarmeanlægget. Det er dejligt med hjælp til oprydningen, for Morten har bestemt haft nok at se til de sidste uger - og så får farmand sig vel også en snak når det skal afleveres ;o) 


Og ja, mens mændene knoklede, så sad mor og jeg og snakkede om hele verdenssituationen - og så tegninger på huset, i ca 10 minutter ;o) 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar