På vores vej til det nye hjem, kom endelig dagen, hvor der skulle bores i grunden, så vi kunne få besked på, hvordan og hvorledes jordbunden så ud. Det foregik en stille tirsdag formiddag og tog ca. en time.
Dommen over prøverne var, at der var rigtig meget sand i jordbunden - eller rettere sandbunden ;o)
Det er både godt og skidt - skidt fordi det gjorde, at vi ikke kunne få det jordvarmeanlæg vi gerne ville have. Uden at vide en masse omkring det tekniske ved sådan et anlæg, så er det noget med at slangerne der skal ligge i jorden, ikke fungerer optimalt i sandholdig jord.
I stedet for jordvarmeanlægget, har vi bestemt os for en luft til vand varmepumpe, da vi ikke ønsker at blive koblet på naturgassen heroppe.


Ingen kommentarer:
Send en kommentar