mandag den 21. januar 2013

Så går det støt og roligt mod enden...

Med det gamle hus altså! Vi er næsten klar til at flytte helt ud i "skuret". I går knoklede Morten og Henrik med at flytte alle de store møbler ud i containeren - og jeg er ret sikker på, at det ikke kun er Morten der er glad for at det lave hus med de onde bjælker, snart er passé. Henrik blev ved første "løft" nedlagt godt og grundigt med efterfølgene grim flænge ved øjenbrynet :o/ - ikke godt, men måske huset bare kæmper imod? ;o) Nåmen Rasmus og jeg fik nu også slæbt vores del af indbo ud - og sikke meget plads vi fik lavet herinde.
Vi fik også fjernet køkkenet og sendt det godt afsted til midt jylland, hvor det med garanti kommer til sin rette engang... hos en rigtig MÅRMÅR der elsker at kokkerere til familien :o)
I dag har jeg været ved at pakke "småting" ned, pakke og sortere tøj, slæbe ud i "skuret", fylde traileren med skrammel og få den tømt - hold da op det tager tid, synes ikke jeg har nået en hel masse og alligevel er dagen bare strøget afsted. Der må kæmpes videre i  morgen :o) Onsdag får jeg heldigvis hjælp af Morten - der er jeg ret sikker på, at det store koben kommer i aktion!!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar