tirsdag den 29. januar 2013

Og der blev gemt minder..

I dag har Morten været alene hjemme det meste af dagen - Han har været dygtig!! Han har nået at skifte toilettet og ventilator i skurvognen, tale med Nyhuse angående tilrettelser i el mm., lave aftale med TDC angående kabler, har forsøgt at få antenneforeningen i tale, da det jo vil være smart at de ledninger også blev trukket så man i fremtiden kan vælge frit mellem udbydere.

Ellers er dagen i dag blevet brugt på at gemme minder ;o) Jeg har fået overtalt Morten til at vi  - engang - skal have et ildsted/pejs på terrassen, bygget af de old gamle mursten fra huset. Sikke smukke sten vi har "høstet" De er vind og skæve og forskellige længder og tykkelser og de har de smukkeste brændte farver - ikke noget med moderne fabrikssten her. :o)


I dag var også dagen hvor vognmanden kom og fjernede containeren med affaldstræ, så vi fik ryddet lidt op - som Morten sagde da vi holdt fyraften: Det ligner sgu en byggeplads det her! - klog mand ;o)) Vognmanden hjalp også Morten med at sortere i brokkerne og få væltet endnu mere af huset. 



Indimellem arbejdet i disse dage, så er der også blevet snakket - sikke mange der lige kigger ind og spørger til projektet - og mange har også historier at fortælle om det gamle hus og folkene der har boet her. Det er rigtig hyggeligt og nogle gange er det også praktisk - bla. kom der i dag en mand forbi, der kunne oplyse os, at der lå et 10.000 volt højspændingskabel nedgravet på grunden! God oplysning når nu Morten skal grave forhaven op! 

Til sidst må jeg hellere smide et "efter" billede op af den amputerede garage - det lovede jeg jo far! SÅ kan han også se den nye dør i garagen....den Morten skal betale leje af ;o)) 






Ingen kommentarer:

Send en kommentar